Anlægsbeskrivelse
Vi befinder os i året 1963, det er sommer og for landbruget tegner der sig en god høst.
Vi er på Fyn midt i Danmark og på den sydlige side.
Her skal vi først se på havnebyen Ormstrup. En mindre havneby der engang havde en driftig havn med meget gods og fragt.
I forbindelse med havnen ligger jernbanestationen der er en sidebanestrækningstation med en gammel privatbaneforbindelse til kommunens største by Gemtstrup. Mod nord går banen til Hylderup, og mod syd går banen vider gennem Klapstrup.
For ca. 5 år siden overtog DSB kørslen på privatbanen. Dette gav DSB en hurtigere forbindelse til hovedbanen i Gemtstrup, og et bedre løb for nogle tog til hovedbanen. Ormstrup er i dag nedprioteret,
Byen
Vi starter byturen ved havnen, Hos kulimportør A. Koks som driver en kul og brændselsforretningen på havnen med kuldepot, havnekran og en vejerbod, i baglokalet er der lidt salg af aviser, cigaretter og øl og vand, hvor noget er af egen import.
På kajen overfor lander fiskerne den daglige fangst, som læsses på banevogn og køres til grossisten i Gemtstrup.
Ved siden af havnens kulddepot ligger smeden, Bramsen hedder han og er 3´ generation på stedet. Han betjener omegnens landbrug, skor heste og udfører lidt skibsreparationer.
Kører man sydpå af havnevejen kommer man først forbi havnekontoret og toldkontoret, der har til huse i den samme bygning.
Vejen til venstre er ud til den lille færge der betjener de to største øer ud for Ormstrup.
Her er plads til en Steff Houlberg pølsebod på den lille brolagte plads mellem toldkontoret og det første hus, der kaldes mejeriudsalget.
Her regerer Smøroda, hun passer forretningen mens manden har sit daglige arbejde på mejeriet. Overfor ligger Orlas skrot oplagsplads, en ”driftig mand” der dagligt henter sit smør hos Smøroda.
Man er nu kommet til det nye kvarter som skød op i mellemkrigsårene med de karakteristiske huse og småhandlende, som ismejeri, barber mm. Og turen går videre hen forbi banens kulgård og remisseområde med den store drejeskive.
Bag remisen går en lille vej op til remissens værksted og savværket med trælasthandlen.
Fortsætter man ud af havnevejen kører man ud mod Klapstrup.
Går man derimod mod nord fra smeden, ligger der en kvæg og svinefold, der fortrinsvis bliver brugt til de dyr der kommer med skib fra øerne,
Dernæst kommer man til stranden, her er det sted hvor der er sket mest de senere år, nemlig byens campingplads.
Campingpladsen er landbetjent Brummes største problem, da byrådet har besluttet at der ikke må nøgenbades fra stranden. Brumme har dog af konen fået besked på at holde sig væk fra disse afskyelige mennesker og passe sit arbejde. Det gør han så ved at trække cyklen forbi hver dag, når han runder toldboden, både ud og hjem. Det hænder at han møder borgmesteren og kan få snakket problemet igennem.
Om vinteren stikker han om bag smeden og over sporene som alle andre.
Efter campingpladsen kommer det gamle ledvogterhus, det er nu almindelig bolig, efter betjeningen af bommene er flyttet til stationen.
Efter at have passeret bommene over sporene, er man ved det gamle el-og gasværk med bestyrerbolig og gastank. Værket har et smalspor hen til et mindre læssespor, hvorfra man omlader kul til værket og trækker det ind med en hest.
Læssesporet betjener samtidigt banens pakhus med stykgods.
Dernæst kommer vi ind i Borgergaden. Byens stolthed, den starter dog meget beskedent med et ældre beboelseshus fra århundredskiftet, lidt slidt og er bolig for arbejderfamilier.
Næstefter kommer den store købmandsgård, en del af bygningerne er fra først i attenhundredetallet, mens den nye del er fra tyverne. Over forretningen er der privatbolig for købmanden med madammen som gerne gør sig i det bedre borgerskab.
Der kommer en sidevej, Mælkevejen hvor endegavlen af et forretnings og beboelseshus fra mellemkrigsårene stikker ud, sidevejen går vider forbi mejeriet og mod Mølleby.
Dernæst er der hotellet, med hovedbygning fra århundredskiftet og en nyere værelsesfløj. Det har altid været et driftigt sted med mange handelsrejsende, men besøgstallet er mindsket lidt efter det er blevet mere almindeligt med biler blandt de rejsende repræsentanter. I gården mellem hotellet og huset er det blevet almindeligt at byens anden pølsevogn fra Tulip holder til.
Nu kommer vi til stationspladsen der er byens hovednerve gennem snart 100 år, på den ene side stationen med de forskellige funktioner som stationsforstanderkontor. Billetsalg. Venterum, posthus mm. Stationsforstanderen havde i sin tid lejlighed i stationen, men flyttede ud da privatbanen blev underlagt DSB og der skulle flere mandskabs faciliteter til.
På loftet af stationen har en lille modelbaneklub til huse med en 8 – 10 medlemmer dygtigt drevet frem af formanden Kasper Jansen, der er noget af en tusindkunster og altid har for mange jern i ilden.
Over for stationen ligger rådhuset med politistation og dommerkontor, en bygning fra først i 1900.
Vi krydser atter en af byens småveje, og møder byens sidste strøgejendom en pæn bygning opført i fyrrerne, det har oprindeligt været meningen at mindre ejendomme med småforretninger som ligger langs Østergade (som vejen her hedder) skulle have veget pladsen for noget større, men det satte den manglende udvikling en stopper for.
Men vi fortsætter ud af byen, først kommer Stations-Bageren, med bagermester Snegl ved roret, han er en af campingpladsens tilhænger da det styrker hans salg. Som i sommermånederne får et godt løft.
Dernæst har vi tømmermester Søm. Da han er den eneste tømmermesteren i byen klarer han sig godt, og madammen gør sig i det bedre selskabs tekomsammen, så har Søm også bedre tid til at passe stuepigen fra hotellet.
Som den sidste butik kommer cykelsmeden som også sælger radioapparater og grammofoner, tv apparater beskæftiger han sig ikke med da han ikke ser nogen fremtid i noget sådant, det overlader han til konkurrenten på Mælkevejen.
Fortsætter man ud af landevejen kommer den gamle privatbaneremisse, den bruges ikke af DSB men er overladt en veteranklub hvor en medlemsskare holder liv i noget gammelt materiel og kører lidt tog om sommeren.
Vejen svinger om bag remissen og fortsætter op ad bakken og over den gamle jernbanebro videre mod Mølleby.
Vejles Havnekran er bygget af Peter Scheibner. Der er billeder af kranen i fotoalbummet.
Gavebåndet fungerer som trådnet i bunden af gangbroen og ved kranen.
