Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Store Støbedag.

Klaus, Jan og Flemming havde sat hinanden stævne for at støbe sokkel til den nye tilbygning. Klaus fik øvet sig i at tælle 4 - 2 - 4, sjaske med vand samt lidt vægtløftning når en ny sæk cement skulle ned til blandemaskinen. Jan kørte med trillebør og fyldte fundablokkene op medens Flemming rodede og stampede med en lille jernstang.

Tilbygning og diorama.

De sidste småting før store støbedag - lørdag kl.13.00 - blev klaret. Det gode vejr blev derefter udnyttet til en af de kedelige opgaver der følger af at anvende genbrugsmaterialer til dele af byggeriet. Vi fjernede et par kilo søm + 1 skrue fra de lægter der på et tidspunkt skal bære tagpladerne.
Men heldigvis bliver det jo mørkt så der blev også tid til lidt dioramabygning. Der blev sået græs i flere forskellige farver og længder - bla. halvvissent græs på baneskråningen. Der er også siv ved den ene halvdel af bækken.

Bygge med klodser!

Vi bygger med klodser og binder med jern. Arbejdet med tilbygningen skrider langsomt men sikkert fremad, så hvis vejret arter sig kan vi komme til at støbe på lørdag.