Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Open by Night Hos Dorthea.

I anledning af Open by Night Hos Dorthea var Flemming troppet op i Give med det lille pudsede vogterhus. I løbet af 4 timer blev lidt "Kjeldsen Småkager" bølgepap strimlet op og limet på taget - malet med teglrød akrylfarve og vupti! vogterhuset har fået tag.
Arrangementet var nok anbragt for tæt på jul, for selvom der var masser af boder på torvet - lige ud for butikken - virkede det som om der ikke var ret mange folk i gaderne.
Butikken havde derimod et ganske pænt antal kunder, så taglægningen blev flere gange indstillet i længere perioder.
Poul Asmark var også tilstede i butikken - med et udvalg af flotte patinerede vogne. Hos Dorthea vil fremover kunne levere patinerede modeller af vogne og lokomotiver se. www.hosdorthea.dk

Kaffe, kage, chokolade m.m. Midt på bordet anes en af Asmarks vogne. Resultatet af dagens anstrengelser.

Mandag d.19 december!

Julen nærmer sig, så vi har en meget stille klubaften med kun 3 der er mødt frem. Men når der ikke bliver snakket ved kaffebordet når vi jo noget mere end normalt.
Jan kæmper med ledningsføringen under Varde Station - det skrider fint fremad - der kan nu køres på perronsporene 0, 1, 2 og 3.


Jytte er ved at lave en Skadhauge villa med kælder færdig som hun begyndte på for et par år siden. Den bliver udstyret med skifertag - rester fra Helsinge Remise.

Flemming bygger videre på det lille "sydbanevogterhus" - Signalposten. Her er det i første omgang vinduer og derefter tag der er på programmet. Huset skal når det er færdigt stå på Hos Dortheas anlæg.
Tegningerne til det lille husmandssted samt en lille landarbejderbolig - begge fra Signalposten - er også gjort klar - der skal jo lidt bygninger udover Ladby Station på vinduesanlægget .

Besøg hos Middelfart Modeljernbaneklub.

Jan og Flemming var på besøg hos Middelfart Modeljernbaneklub i forbindelse med et bestyrelsesmøde i DMJU.
Klubben holder til i det tidligere psykiatriske hospitals kælder. Lokalerne er ikke ret store og da klubben er opsagt til juni 2012, går meget af tiden med at finde egnede lokaler der ikke vælter budgettet.






I klublokalerne er der gennem de sidste 3 år arbejdet på en model af den "ny" Middelfart Station (åbnet samtidig med den gl. Lillebæltsbro) - heldigvis som et modul der kan flyttes - samt en rundbane, bjerge! og en flot aftagelig bro foran døråbningen ind til hyggerummet. På grund af modulbyggeri og her på det sidste lokaleproblemer er dekoratørerne ikke nået ret langt. Men der var en håndfuld bygninger og lidt "pynt" - især på stationsmodulet.


Klubben har flere gange udstillet med et modulanlæg - fx. i Ejby i forbindelse med legetøjssamlernes marked - modulerne tilhører de enkelte medlemmer ligesom det rullende materiel.
Se mere på klubbens hjemmeside http://mdmjk.dk/