Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Småskibsværftet er igang hos Hejlesen.

Vi arbejder igen hos Hejlesen. Peter laver weathering  på Gorm og Thyra. Jørgen arbejder med dækshusene til hans Caroliner. Medens Peter M. undersøger farver, så coasteren fra hans persnlige rederi bliver rigtig flot.
Gorm og Thyra før de får en gang weathering.
Der males med en tynd grå farve inden malingen tørres af igen. Jørgen måler op til det ene dækshus.

Baldakiner og flytning.

Baldakinerne i store dele af klubhuset er nu pillet ned og der er gang i malingen af de brædder der skal holde armaturerne på plads. Pladerne som senere skal anvendes som baldakiner har også fået en gang hvid maling.
Jan fjerner de skruer der holder baldakinen på plads, medens Jytte sørger for at den ikke falder ned på anlægget. Der males brædder. Tegningsarkivet er nu flyttet op til sin nye og meget mere tilgængelige plads.
Så kom de sidste baldakiner ved publikumsgangen på plads, så der er snart ordentligt lys i den nye bygning.

Maling, kupé og kutter.

Arbejdet med kupéen og baldakinerne til den nye afdeling er fortsat i aften. Det samme er kutterprojektet.
Der males baldakiner og de sidste støtter er på plads i loftet. Den "gamle" understøtning af Grindsted venter på ??
Kig fra kupéen gennem gangen til trappen. Den sidste væg til "kælderen" tilpasses.

Medens kaffeklubben fik brygget og drukket kaffe, fik Flemming lavet lidt mere på sin kutter.
Dækket og lastelugen males - så langt så godt!

Skjult banegård, baldakiner og en kutter.

Jan har arbejdet med underlaget til vores ny "skjulte banegård", der er også kommet holdere til baldakiner i loftet samt ny og mere praktisk placering af vores tegningsreol - i hullet under Bindeballe station.
Pladen til den skjulte station er på plads ligeledes er holderne til baldakiner og lys..

Flemming købte et af Peter og Tommys kutterbyggesæt i tirsdags (fejlskud med lufthuller).
Det skulle bare bygges i dag.
Så først igang med fil og kniv for at rense vinduer, ræling og spygatter for støberester. Men da der var tale om et "fejlskud" skulle der bruges Plastic Padding til reparation af et par huller i rælingen. Herefter blev styrehus og frontluge limet fast med 10 sek. lim. Der skulle også bores et 2 mm hul til masten. Før det endelig blev tid til den første gang maling.
Medens malingen tørrede blev der tid til at lave en luge ned til lasten, den blev også malet og gjort klar til montage i morgen.
Der skal files i vinduerne og spygatterne samt lappes 4 - 5 huller inden det hele limes sammen og males.