Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Husbygning Hos Dorthea.

Så er Jan og Flemming igen gået igang  med at bygge huse til Hos Dortheas vinduesanlæg.
Der bliver bygget forskellige hus og lavet plads til Banetjenestens lille tankstation. Selv Faller Car biler skal vel tankes op en gang imellem.
Så er første hus i Jernbanegade færdig.
Byggeriet er foregået uden de helt store afbræk, da butikkens kunder kun har beundret arbejdet.
Jan bygger et lille stationsbyhus. Der mangler kun 1 hus med cykelværksted samt tankstationen før jernbanegade er færdig.

GDS C 35 og 36 samt underlag.

Klaus og Jytte er gået igang med at bygge 2 små personvogne, nemlig GDS C 35 og 36.
Klaus og Jytte er næsten færdige med bunden til deres vogne. Der sker dog også noget nedenunder, underlaget til skinnerne er ved at være på plads.

Der er dog flere ting der virker hæmmende på byggeaktiviteterne. Klubbens regnskab har fået de sidste underskrifter tilføjet og der er gang i forberedelserne til DMJUs udstilling i Bramdrupdam.