Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Huse Hos Dorthea.

Så er Jan og Flemming igang med husbyggeriet Hos Dorthea.
Jan bygger købmandsforretning - vinduer og døre - Flemming er ved at bygge et mindre husmandssted - en forkortet udgave af Skadhauges husmandssted A1.
Jan laver et vindue til butikken og sætter det på plads. Samlinger og steder der ikke er dækket af murstenspapir retuceres med en teglfarvet farveblyant. Flemming måler op til vinduer og døre.

Uge 24.

Vi har arbejdet med anlægget samt husbyggeri. Torsdag aften fik vi lavet et kameratog der tog turen fra viadukten foran Ansager - 1 forsøg endte i en togkatastrofe hvor forreste D-maskine endte nede under anlægget, bageste maskine i grøften og kameraet og kbs vognen tippede helt rundt.
Kameratoget er nået frem til Tistrup Station. Jytte er igang med Tisvildeleje medens Henrik laver døre og vinduer til ledvogterhuset.

Weekendarbejde - Søndag.

Vi fortsætter med at anbringe de digitale kabler i bakker og skrue øskener op til fødeledningerne.
Jan fæster ledningerne til et digitalt stik. 2 nye øskner venter kun på fødeledningerne. Der skal bare et låg på dåsen og så er de digitale stik ved Grindsted Station klar.
Der bliver i samme omgang anbragt flere understøttelser til Grindsted Station. Skinnenet og fødeledninger bliver også opdelt, så vi tilsidst vil have 4 sammenhængende områder med hver sin booster.
  • Varde Station afgrænset af Varde Å mod nord og Varde Kasserne mod syd.
  • Landstationer: Nr.Nebel - Søvig Sund, Ansager - Loft - Bolhede, Tistrup samt de tilhørende strækninger.
  • Grindsted, Troldhede og Bindeballe med tilhørende strækninger.
  • Skjult banegård med vendesløjfe.

Jan saver. Flemming skruer øskener i. Ledningerne skydes gennem øskenerne. Fødekablerne til langsiden er fastgjort til fjedre der holder dem spændt ud.