Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Glem ikke privatbanerne!

Jan arbejder med Nr.Nebel Station, modulerne er boltet sammen og sporskifterne justeret så de skifter lige tilpas. Kablerne til sportavlen er udskiftet - de nye er ca. 1 meter længere end de gamle, fordi sportavlen ikke sidder fast på modulerne. Den er flyttet ud til betjeningsgangen.
Jan er gået under bordet for at justere sporskifter - ledningen indikerer hvilket skifte han er igang med. Der mangler også en skinnestump. Sportavlen set nedefra.

Flemming er skiftet fra Hobbytrade ballast (DSB) til bakkesand (VaGJ), nu er det en del af strækningen fra Ansager til Grindsted der skal have ballast.
Der hældes sand på skinnen, rettes til med penslen og limes.

Ballast, skinnerensning samt prøvekørsel.

Banekolonnen fortsatte med ballasteringen. Nu er vi nået så langt som det kan lade sig gøre i denne omgang. Der er ballast fra lige før Eventyrbroen til et par meter efter Gødsvangviadukten. Efter den sidste limning, blev skinnerne renset for limrester.
Øverst: Styrevognstoget passerer Ansager Å.  
Nederst: Toget kører forbi Ansager. Begge billeder viser det nylagte ballast.

Første prøvetog kunne derefter tage turen fra Varde til Tistrup og retur. Det gik godt! som det ses herunder:

Der er jord! Grindsted og ballast.

Oprydning og bortskaffelse af store mængder træ, sortering af eternit samt stabling af brugbare byggematerialer har gjort underværker. For første gang i 10 år kan vi se jord på P-pladsen.
Ser det ikke flot ud! Ballasteringen fortsætter - Piko-vognen bruges til at kontrollere om der er ballast der rager for højt op.

Indenfor er den første plade under Grindsted Station skruet fast. Ballasteringen er nået helt frem til viadukten ved Gødsvang.