Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Styropor og karklude.

Først raspes der, dernæst støvsuges stumperne væk.
Så trækkes karklude over styroporen og glattes.
Klubaften med alt hvad det indebærer af kaffedrikning, snak og arbejde på anlægget.
 Vi fortsætter arbejdet med landskabet vest for Troldhede station. Styroporen skæres og raspes i form, hvorefter den dækkes af karklude der er vredet op i limvand.
Længere nede i tilbygningen stiftes der lister fast, der skal holde styroporpladerne på plads.
Der bliver også limet plader, så "landskabsarkitekterne" har noget at lave på mandag.
Ovenpå er der stille, der er nemlig ingen bro og husbyggere tilstede.
Men Witzel har sendt murstenspapir, tagplader, tagrender og nedløbsrør til vinterens byggeri af Grindsted Station.
Et andet større projekt er grantræer, vi har endelig fundet en byggebeskrivelse på Stummiforum der ser både anvendelig og vellignende ud. Så den skal også prøves, når den store træproduktion går igang om en månedstid.

Landskab.

Vi bygger landskab til den store guldmedalje. Da det drejer sig om ca. 2o m² der skal dækkes af styroporplader, er det noget der tager flere klubaftener.
Jan skærer en lille stump plade der skal bruges som vej. SF - sten er ideelle som vægtklodser.  Der er plader til et pænt stykke. Området vest for Troldhede station er næsten dækket af.