Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

FC-vognen fra F2010/Hobbytrade.

Så er FC-vognen fra F2010/Hobbytrade kommet. Det er en flot vogn, der desværre er leveret med flere utilsigtede løsdele. Der er ikke anvendt lim til at holde tagdetaljer, indmad, endeperroner m.m fast. Så det er tilsyneladende normen, at der er ting, der er faldet af under transporten fra Fredericia ud til forhandlerne. Langt de fleste ting er lette at sætte på igen og der er huller der angiver placeringen. Hvis ovnen (nederst til højre på nedenstående billede) er faldet af (2 vogne hos SMT) er det lidt sværere, da der ikke er et hul der angiver hvor den skal "limes" på.
Er skorstenen kommet i det rigtige hul eller ?

Jeg er ikke i tvivl om at jeg har fået alle "løsdelene" på det rigtige sted (men det drejede sig kun om skorstenen, så der var ikke meget at være i tvivl om)
På mit eksemplar havde den ene endeperron fået et skub, så pufferne var flyttet et par mm op.
Bemærk pufferhøjden i højre side af vognen.

Problemet var let at løse, da endeperroner, låger, tagstøtter, pufferplanker er en støbning (metal) der let kan skubbes af når taget er løftet. Derefter skal det hele bare skubbes tilbage på den rette plads. Det største problem var at få de 2 tagstøtter til at ramme hullerne i taget.
MC og FC-vogn ved Søvig Sund Trinbræt

FC-vognen er en flot model. Der i lighed med forbilledet (rullelejer) har meget lille rullemodstand. Kombinationen af pertinaks og finer giver vognen det helt rigtige udseende.
Flot lille sidebanetog.

Når FC-vognen sammenlignes med MC motorvognen fra Heljan er der et par ting der falder i øjnene. Begge gengiver bræddebeklædningen, tagventiler, litrering, ovn m.m. på bedste vis. Men FC-vognens låger og stolper er noget grovere. Toiletvinduernes udseende er meget forskellige, hvad der er rigtigt afhænger vist af smag og behag.

Førerhusvideoer fra Troldhede og omegn.

Vi har fået de sidste områder koblet til anlægget - elektrisk og digitalt altså! Så nu kan der køres tog fra Varde over Tistrup - Troldhede ned til kælderen (skjult banegård). TKVJ fungerer også, så hele strækningen fra Kolding (skjult banegård) over Grindsted til Troldhede kan befares. Der vil senere følge førerhusvideoer fra disse strækninger. Herunder er der en smagsprøve, hvor toget kører gennem spor 2 på Troldhede station.


Så er det igen landskabet der er på programmet.

Vi er igang med at lave det rå landskab flere steder på anlægget. Hele området syd for Grindsted Station omkring Tistrup og Ansager er dækket af hvid styropor. Vi arbejder nu med at forme landskabet, før det dækkes med karklude. Næste trin er landskab med enkelte gårde/husmandssteder. I Ansager drejer det sig om gaden bagved Stationen og den store tømmerhandel.
Skråningerne ved "Faller Car" vejen spartles.


FC 4754 er lige ankommet til anlægget.
Jan klipper karklude så de lige dækker styroporen bagved Ansager Station.