Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Lyntog i Ansager, 01'er på besøg og videoer.

Så har vi den første køreaften i sæsonen 2014 - 15.
Der kan ske mange mærkelige ting når der ikke er restriktioner for kørslen. Tog der var ved at køre ind i hinanden, fordi de var kommet ind på samme strækning - vi mangler telefoner. Tog der kørte ind på samme spor på de store stationer. Men det kræver nok kørekort til Varde og Grindsted før det problem er løst. Der skete nemlig også flere små uheld pga. skifter der stod forkert.
Der forekommer også materiel der virkelig er på afveje i forhold til 1:1. F.eks. MA og MS lyntog i Grindsted - MS kørte ovenikøbet via VaGJ medens MA i det mindste kørte på præriebanen. En 01'er med et nydeligt persontog på SVJMJKs anlæg. HS der kørte strækningskørsel med et stort godstog.
Anlægget er jo epoke 3 - og alle strækninger befinder sig i Sydvestjylland, så MS lyntog og tyske tog er lidt på afveje (MS har muligvis været på Varde Station).

MS lyntog på Grindsted Station.
Grindsted Station imponerer, virkelig smart sporplan (1:1 og i model) der giver mange køremuligheder.
MS kører ind på Ansager. Heljan har virkelig skabt alletiders fejlfinder. Togsættet kører fortræffeligt, men opdager de mindste fejl i skinnestød, hjertestykker m.m. hvor den går i stå eller afsporer.
Jans HS fik lejlighed til at køre rundt med en mængde godsvogne.

Oprydning m.m.

Vi rydder op efter bygning af "genvej" og elarbejde flere steder på anlægget. Men der sker også andre ting - der monteres et vendesløjfemodul, så "genvejen" kan strømforsynes på torsdag (køreaften - køreplansløs). Der kan køres med alle epoker og nationaliteter af tog - medbring hvad du vil køre med, gælder både aktive og passive medlemmer.
Men tilbage til aftenens aktiviteter.

Jan skruer vendesløjfemodulet på plads under "genvejen".
Ringovnen er midlertidigt sat i venteposition. I stedet er det Ebeltoft Brandstation fra Witzel der får førsteprioritet - skal bruges på bygningssiden. 

Men lidt malerarbejde blev det dog til.
For at gøre bygningssiden bedre er der gang i Noch, Danscale, Witzel og Auhaugen byggesæt.
Der er meget skærearbejde når delene skal ud af arket.
Den første prøvesamling.
Ringovnen er midlertidigt sat i standby. Flemming har nemlig studeret ortokort 1954 - det viser sig at Foersum teglværk var alt for stor som forbillede, så ovnen bliver kun omgivet af et begrænset antal bygninger - der anbringes med Østbæk teglværk som forbillede, medens graven vil ligne den mindste grav ved Foersum incl. tipvognsbanen. Østbæks ovn havde kun lagerbygninger på langsiderne. Bagenden var bygget sammen med sumpen og facaden var ikke dækket af tilbygninger. Men nu skal lokalarkivets billedarkiv (desværre usorteret og rodet) studeres for at finde et par billeder af Østbæk.
Selvom omdannelsen til lystfiskersø har taget hårdt på teglværkerne kan man stadigvæk finde enkelte bygninger. Forbillederne på de kommende tørrelader (Østbæk eller Foersum), sumpen (Østbæk), direktørboligen/kontoret (Harkes eller Foersum), lageret (Foersum) står stadigvæk tilbage i lettere ombygget/faldefærdig tilstand.
Tørrelade i Foersum.

Billeder fra Foersum Teglværk. link.