Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Væg, klar til skydedør, den sidste isolering og en skorsten til Samka.

Jan fik genetableret den gamle væg mellem værkstedet og opholdsrummet fredag aften. Men der manglede dog lidt glasuld ud mod den gamle skunk, dampspærre og vægplader. Derfor var formanden og kassereren lige et smut forbi klubhuset efter besøget hos SMT.
Medens Jan ordnede det byggetekniske, ryddede Flemming op, støvsugede, bryggede kaffe (meget sort) og benyttede sig af lejligheden til at lave Samkas skorsten.
Den gamle dør er blændet.
Der skal laves hul til 2 stikkontakter.
Er væggen nu helt i vatter. Væggen der går ind i rummet, skal rumme skydedøren når der åbnes ind til opholdsrummet.
Når båndpudseren alligevel var tilstede, benyttede Flemming lejligheden til at lave en skorsten til Samka.

SMT flytter i ny butik.

Skjern Model Tog er flyttet i ny og meget større lokaler. I den forbindelse er der i dag et større indvielsesarrangement i den ny butik. Der bliver demonstreret Märklin digital, Roco/Fleischmann digital, Viesmann digital. Kørt med LGB tog - to store ovale baner. Vi viser film fra vores anlæg og Jan har medbragt det lille udstillingsanlæg fra Z-land.
Der er mange besøgende/kunder, men selvom der er over 50 mennesker i butikken, er der god plads.
Roco Digital.
Jan kommer materiel på Z anlægget.
Viessmann Digital.

Der er god plads i butikken, men Märklin Shop i Shop er heller ikke stillet op endnu.

Vi flytter bøger, rydder op og sætter de sidste hylder og skuffer på plads.

De gamle bogreoler og reolen i værkstedet er tømt og formanden er nu ved at skrue dem fra hinanden. Herefter skal alle tre ned ad trappen og ud i entréen, hvor de vil blive afhentet i morgen. Vi har i det hele taget gang i den helt store oprydning og omflytning. Når der er ryddet op,skal vi fjerne de sidste hylder og vælte væggen ind til den kommende entrée mellem opholdsrum og værksted. Den gamle dør skal blændes så vi kan få et langt arbejdsbord til moduler.
Reolerne i opholdsrummet er tømt. Jan og Per har gang i den store affaldssæk.
Alle bøger er flyttet ind i de ny bogskabe.
Jan rykker den sidste reol ned.
Der er hul igennem.

De "bevægelige" hylder har fået et stk. spånplade som bagkant.

Hylder.

Eftermiddagen har stået i hyldernes tegn. Kassereren har båret hylder til bogskabene op - 20 stk, d.v.s. at bogskabene kommer til at indeholde 30 hylder á 0,6 meter. Han har også skruet hyldebeslag fast, så hylderne til vore byggeprojekter kan skubbes ud og ind i skabet.
Formanden har justeret bogskabene så de er helt i vatter. Han har også afkortet flere hylder og monteret vanger på dem, så de passer til beslagene..
Flemming skruer hyldebeslagene fast.
Vangerne monteres på de forkortede hylder.  

Sokler og skabe.

De 5 højskabe skal sættes op. Det samme gælder en række skabe under skråvæggen. Så Jan er igang med at skrue soklerne fast til væg og gulv. Når det er klaret skal skabene monteres. De små skabe for enden af højskabene skal samtidigt have en 14 cm mindre sokkel, så arbejdshøjden ved rundsaven bliver bedre.
Samtidigt flytter kassereren rundt på kasserede skabe så de ikke er i vejen, når de nye skabe skal flyttes op i værkstedet.
De 5 nye højskabe - heldigvis 10 x ½ skab - skal også bæres op på værkstedet og stilles op.

Formanden retter soklen op, så den er i vatter.
Så  er skabene i midten snart på plads.
Det bliver noget af en rumdeler. Bag det sidste skab bliver der en række 85 cm lange hylder (5 cm x 5 cm) til tråd, lister m.m.
.

Horne Udstilling - Marked 2014.

Der er ved at være gang i udstillingen. Folk strømmer ind af døren. Det ser også ud til at de 4 forhandlere - Felderbanen, SMT, Vejlesen og Hos Dorthea har et ganske godt salg. Noget helt andet er de mange kræmmere med gl. Märklin til fantasipriser - der er ikke så mange samlere der lige mangler xxxx tilbage. Dem der har nyere Roco, Märklin m.m. kan også sælge, især hvis priserne er rimelige.
Dagens indkøb - HK Modellers Renault 4 Postbil. Hullet i fordøren er til det medfølgende sidespejl.

Nyopstillede vindmøller - vingerne kommer med lastbil.