Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Isolering og skabe.

Så er isoleringen på plads og de sidste 6 (5+et falskt) skabe er samlet. Da klubbens fotograf desværre ikke var tilstede på denne byggelørdag - i Haderslev for at bygge skibe. se.link - er det kun resultatet af anstrengelserne der kan ses på billederne.
6 skabe - det er ikke til at se hvilket der er indgang til loftet - øverste hylde har lige plads til en skinne med en række TH vogne!
Lidt pollyfilla, en rystepudser og vi er klar til tapetseringen.
Og hvad er så det ? Forklaring følger !

Stakroge, sokkel, skab, støvsugning og vindue.

Formanden arbejder med soklen til skabene under skråvæggen. Han vil også lave det første skab, men da der skal laves en not samt et par dybelhuller bliver de andre skabe først lavet i morgen. Det sidste vindue når nok også at få inddækningen klaret i aften.
Kassereren kæmper for at følge med, men støvsugeren fjerner støvet i et væsentligt langsommere tempo, end Jan producerer det i (savsmuld). Men det ser ud som om vi når målet og bliver klar til tapetsering. Samtidig er kassereren ved at finde fonde, så vi kan få næste etape finansieret.
I opholdsrummet sidder Per og tegner Stakroge Station op. Det skrider stille og roligt fremad.
Der tegnes op til sokkel.
Soklen hamres sammen !
Tværstiverne sømmes.
Så mangler der lige et par skabe.
Der måles op så skabet kan følge skråvæggen.
Første skab  er lavet, sjove hylder i toppen !!!

Per tegner en arbejdstegning af Stakroge Station.

Inddækning, lægter og støv.

Det næstsidste vindue har fået inddækningen på plads. Der mangler kun karmen. Der er også gjort klar til de to sidste baner glasuld, idet lægten der skal holde vægpladen er skruet fast.
Det skulle gøre det muligt, at blive færdig med det støvende arbejde i morgen. Så vi kan få tapetseret i week-enden.
Så mangler der kun lidt polyfilla før vi kan tapetsere. Flyttekasserne med affald skal dog også smides ud !
Der er gjort klar til isolering af skråvæggen. Væggen over skabene mangler bare tapet. De hvidmalede mursten er vores skorsten.
For første gang under vores byggeri, måtte vi udskyde lidt arbejde til morgendagen p.g.a. materialemangel. Det sorte plastic på ovenstående foto, skal dækkes af et stykke spånplade på 0,30m x 1,00m. Det havde vi desværre ikke så !!!

Opmåling, isolering og oprydning.

Vi startede med en opmåling af gulvet - har vi nu nok laminatgulv (Ja! heldigvis).
Fulgt af en kraftig oprydning, hvor vi med hård hånd har kasseret alt hvad vi ikke umiddelbart kunde finde anvendelse for. Nu fjerner vi glasvæv fra de resterende vægge, så det sidste stykke skråvæg kan få et lag isolering.
Det er også lykkedes at fjerne en hel del af de ting der har fyldt op i opholdsrummet. Så nu skal støvsugeren lige rundt i hjørnerne inden vi måler op til næste etape - isolering og renovering af opholdsrummet.
Glasulden er fjernet og Jan rydder op på gulvet - vi fandt taget til min Tikøb LJ M11.
Medens der bliver ryddet op, arbejder Jan med vinduerne. Han har fjernet dampfoliet foran det ene vindue, og er ved at fylde hulrum ud med glasuld inden den nye karm bliver sat op.
Jan folder dampfoliet ind så det dækker glasulden.

Det er et ganske pænt lag glasuld der gemmer sig bag indervæggen.
.

Vi roder igen med isolering !

Så roder vi igen med isolering. Det er skråvæggen der får 45 mm ekstra glasuld, før vi stiller den sidste række skabe op.
Halvvejs !
Nu falder vi i det mindste ikke over stiger, lægter, plader og værktøj.
Det er kun glasulden der fylder op på gulvet.
.