Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Hobbykædens 10 års fødselsdagsfest.

Jan og Flemming tog turen til Nr.Sundby for at ønske tillykke med de 10 år.
Forretningen var i år "udvidet" med naboforretningen - hvis det kan lade sig gøre på permanent basis, så ville det afhjælpe forretningens største problem (set fra en sjælden gæsts synsvinkel) plads! Ken har efterhånden fået opbygget et imponerende varelager, så der er ikke ret megen plads mellem reoler og vitriner.
I naboforretningen demonstrerede Søren (bahnfannet) Märklin CS2s funktioner.
De tilstødende lokaler med Sørens anlæg, 3 vitriner der ikke er plads til i forretningen samt et bord med landskabsmaterialer der er benyttet til modulerne.
Overgang mellem "færdig modul" og endestykket. Det er ikke til at se at skinnerne på modulerne er C skinner.
Undersiden af et modul. Krydsfiner under skinnerne og "landskabsfolie" (Noch/Woodland) der former landskabet på begge sider af skinnerne.

Nyheder fra McK øverst.
Hobbykædens egenproduktion incl. prøvestøbninger af  div. Y-tog.
Kælderen er fyldt op med landskabsmaterialer, husbyggesæt, "diverse" og brugte ting.

P.s. I næste nr. af DMJUs nyhedsbrev kommer der nok et mere udførligt indlæg om arrangementet, da redaktøren og formanden begge var på besøg.

Klubben i begyndelsen af juni.

Der arbejdes for fuld tryk med elektrificering, computerisering og automatisering af de to opstillingsbanegårde i kælderen. Samtidig er der købt ind til det rå landskab rundt om Grindsted.
Der er gang i ledningsarbejdet under den store opstillingsbanegård.
Bindeballe Station, Faller Car vejen og DSB sporet mellem Varde og Grindsted.
Der er indkøbt en mængde engangsklude, der skal fungere som grundlag for tossegræs, jord og andre landskabsmaterialer.
Landskabsbygningen kan først komme rigtig i gang når de sidste justeringer af skinnerne er klaret og "vægtfordelerne" er fjernet.
Og så har vi modtaget DMJUs nyhedsbrev "DMJU News" nr.20 og fået det printet til gennemlæsning. Et blad der bare bliver bedre som tiden går. Der er mange gode indslag fra klubberne, bla. en artikel omkring Golden Spikes nye udstillingsanlæg, Historien bag TOG 2000 og første del af en lidt sørgelig historie om endnu en modeljernbaneklub der skal flytte - denne gang drejer det sig om Aalborg Model Jernbane (spor 0) - det bliver spændende at følge det videre forløb. Der er selvfølgelig også en større artikel om udstillingen i Køge.
Nyhedsbrevene fylder efterhånden ret godt!