Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Gadesiden lægtes op.

Weekendens projekt er lægteramme og lægter på gadesiden + al den glasuld vi kan nå. Forhåbentlig får vi også pladerne bagved de 2 radiatorer sat op. Lidt varme vil være rart.
I dag er der ikke sket særlig meget. Der er kommet lister på gadesidens spær og de 3 første lægter er skruet fast.
5 lister + 3½ lægte blev dagens resultat.
Oprydningen kan ikke følge med produktionen af mærkelig affald. 

Strøm på Troldhede.

Per monterer DIN-stik i Troldhedes forplade (4 stk), medens Jan har travlt med at fabrikere huller til stikdåser m.v.
Er det nu helt lige.
Der bores endnu et hul.
Resten klarer stiksaven.
Per monterer DIN-stik.
Så mangler der kun 3 stk.
.

Flere lægter og Troldhede.

Vi har trods regnvejr fået alle lægter op gennem tagvinduet. De 4 lange krævede lidt akrobatik, medens resten "bare" skulle proppes ind gennem vinduet. Der er også kommet lægter på skråvæggen i havesiden, så vi kan få resten af isoleringen lavet.
Der trækkes et par korte lægter ind gennem vinduet. 
Klar til glasuld.
I aften skal ledninger, DIN-stik m.m. laves under den kommende Troldhede station. Så Jan har haft gang i stiksav, fræser og hulbor for at al det nødvendige træarbejde kan være klar når "elektrikerne" går igang.
Pladerne til Troldhede tilpasses i bredden.
Her kommer Troldhede Station om XX dage.
Hul til DIN-stik nederst og drejeskivens håndsving øverst.

Lægter !

Jan er gået i gang med lægterne. Han laver først en ramme, der skal dække den lodrette del af væggen. Rammen er, da den ikke er afhængig af spærrene, lavet så glasuldspladernes bredde er lig med hullernes bredde.
En anden fordel ved rammen er prisen på tværstiverne (gratis)
Jan skruer den første (havesiden) ramme sammen.
Opsætningen af ramme, dampspærre og lister (14 mm tykke) ud mod haven er forløbet planmæssigt. Næste trin er lægter, ledninger + stik, glasuld og "ståltråd" før den endelige væg kommer på plads. Men ekspansionsbeholderen og varmeveksleren gør hjørnet ved skorstenen/tagvinduet lidt speciel - isoleringen slår et knæk så ekspansionsbeholder og varmeveksler, der begge er placeret i skunken, får deres eget lille isolerede rum bagved køkkenbordet.
Det var så havesiden, toppen af ekspansionsbeholderen skimtes nederst til højre.

Isolering i lange baner.

Den sidste del af "vejsiden" er næsten isoleret færdig. Der skal dog laves en lem ud til skunken. Så de  sidste 2 tavl ind mod værkstedet mangler isolering på det lodrette stykke. Men skråvæggen har fået to lag rockwool + dampspærre. Nu forestår et kringlet arbejde med at løfte lægterne op gennem tagvinduet. Når de er monteret, kan vi få de sidste 70 mm glasuld på plads, sammen med ledninger m.m. der skal skjules bag vægpladerne.
Skal lemmen ud til skunken laves i 1. eller 2. tavl.
Havesiden er ikke kommet så langt - vores loftslem med 50 mm isolering gemmer sig bag radiatoren.
Men det varer ikke længe.
Jan er snart halvvejs - vinduet tager dog lidt ekstra tid.
Dampspærren skal også op på havesiden. Vinduet og skunken ved ekspansionsbeholderen  kræver særbehandling.
Det sidste rockwool klappes på plads ved tagvinduets venstre side.

Flere rør og mere isolering.

Eftermiddagens puslespil med rør, samlinger og radiatorer gik heldigvis op.
Vi er derfor i gang med at samle rørene endeligt og isolere dem. Det er et lidt større arbejde end det burde være, da rørisoleringen er en smule for lille. Det kan dog let løses vha. gaffatape og små stumper isolering der er skåret i strimler for at fylde de tomme områder.
Når rørene er på plads, går vi videre med isoleringen af skunk og skråvægge.
Loftet er allerede 90% færdigisoleret (mangler et lille stykke over trappen) og forsynet med dampspærre.
Først lidt "salve"
Dernæst "hestehalehår" - har vist aldrig mødt en hest!
Så skal det bare strammes.
Så kom rørtængerne i funktion.
Er den stump rørisolering mon stor nok.
Rørisoleringen skæres til.
Men der er også en radiator i den anden side af rummet.
Rørene er hurtigt skruet sammen. Så nu står det på isolering af skråvægge og skunk ud mod vejen.
Jan tyvstartede jo isoleringen for et par dage siden, så nu skal alle huller fyldes ud før de sidste 70 mm og lægterne skal op.
Arbejdet skrider hurtigt fremad - der mangler kun 2 tavl, lægter + 70 mm glasuld.

Rør og radiatorer.

Varmerørene skal laves før vi kan fortsætte isoleringen. Vi nøjes med 2 radiatorer, det burde være nok i det ny rum.
Først afkortes røret så det passer i længde + 1 cm til gevind.
Dernæst drejes gevindet på god gammeldags facon.
Det nye -længere- rørstykke skrues på.
Er radiatoren nu i vinkel.
Første radiator er prøveopstillet - godt klaret af en 10 kr klodskasse.

Isolering og Troldhedemoduler.

Isoleringen skrider fremad med raske skridt.
Der kommer 3 lag glasuld i loftet (260 mm) og det er forholdsvis let at få pladerne på plads. Eneste hurdle er at afstanden mellem spærene og længden/bredden på glasulden ikke stemmer overens. Der skal skæres 14 cm af længden på pladerne i det første lag + huller til samlinger/forstærkninger på spærerne og 3 - 4 cm i bredden på det andet lag - ikke helt lige, da huset trods alt er ca. 150 år gammelt. Det øverste 70 mm tykke lag er lettere, da der kun er regulært spærtræ og skorstenen at tage hensyn til.
Medens formanden isolerer, bærer kassereren glasuld op ad trappen og skiller de resterende Troldhedemoduler i atomer.
Hvor lang skal næste plade nu være 
Metaltråden fæstes foreløbig med en hæfteklamme.
De rigtige klammer er noget sværere at få slået i.
Næste tråd klippes til.
En plade glasuld stoppes på plads.
½ vejs med loftet, før vi begynder på skråvæggene venter en større oprydning.
Så er loftet isoleret, nu mangler radiatorerne (rørene) før vi kan komme videre med væggene.
Det ser helt beboeligt ud, når der er ryddet op.

Troldhedemodulerne lader livet i frisk luft.
Møbelstjernerne bankes ud.
Til sidst vandes skinnerne af.
Før de ender i vores renserør.