Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Troldhede, Kælderen og en Loftlem.

Byggeriet er lidt på stand by i disse dage, men loftlemmen er rammet ind og sat på plads.
Per lodder igen ledninger på alle Troldhede Stations skinner - selvom stationen fungerede fint ved vores åbent hus arrangement - han bliver nok først færdig næste torsdag, hvorefter det er drev og hjertestykker der står på programmet - så der er loddearbejde til flere klubaftener.
I kælderen er der gang i et større puslespil. Alle spor i ankomstristen er berørt, selvom der egentlig blot er tale om udskiftning af et sporskifte. Men andet fabrikat med anden hældning medfører at alle spor i den ene ende skal omlægges.
Slut med frit udsyn til tagkonstruktionen.
Støvfang. Billetlugen er midlertidigt dækket af  tapet medens vi roder i gangen og trappeskakten.
Og medens Per lodder !!!
Samler Jan puslespil i halvmørket.
.

Trappen.

Jan har pyntet trappeskakten, der er hængt 2 plakater op på skråvæggen og en hel masse 10x15 fotografier af 1:1 lokomotiver på væggene.
Det ser nu pænere ud med plakater og billeder.

Klubben sidst i Oktober.

MC med lille godstog passerer Kærbæk.
Vi har pillet Troldhede ned og er ved at montere drev på sporskifterne. På grund af dette mangler der nu landskab i det meste af tilbygningen. I kælderen bliver der flyttet rundt på sporene for at undgå s-kurver og for korte spor.
Der arbejdes fortsat på huset. Isoleringen er færdig for denne gang, men der mangler stadig en hel del lister, murstenspapir ved trappen og gelænder samt vand, køleskab og låger til vores køkkenbord.

Panel

Da gavlen ved trappen er vind og skæv laver Jan et panel for at rette "bulerne" ud. Panelet bliver lavet af tynde plader, der efterfølgende bliver dækket af murstenspapir.
Første plade i bunden er prøveopstillet.
Oppe på afsatsen er det lettere - pladen skal bare skæres lige over (næsten) før den skrues fast.
Så er panelet skruet fast. Rammen er beregnet til DSBs plakater, den kommer op på det skrå loft over trappen.
.

Åbent Hus - Søndag.



Der er ganske mange gæster i dag. Igen 15 inden kl.12.00 og ellers pænt fordelt indtil videre.

Brimalm D IV
Hobbytrade D IV
F-maskine på vej ind på Grindsted - O-maskine på vej ud.
Trængsel på Grindsted Station.