Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Lys over de skjulte strækninger.

Videotoget er klar til afgang.

Jan har arbejdet på at få lys over de skjulte strækninger på klubbens anlæg. Han har brugt de billige LED-bånd fra Jem og Fix, som er klippet op i små længder, der så er samlet med ledninger igen. Det er svært at se virkningen fra en 1:1 vinkel, men set fra et videotog er det fantastisk, hvor meget lys et par dioder kan sprede over strækningen. Der er planen at der skal dioder over alle vore skjulte strækninger, så vi let kan se et forulykket tog. Belysningen er ikke tændt til dagligt. Men når der er brug for lyset, f.eks hvis et tog mister en vogn kan vi tænde det.
Helixen og den videre strækning op mod Grindsted og Troldhede er også de steder på klubbens anlæg hvor der er de største stigninger - 18‰ og skarpeste kurver - Roco radius 4 og 5. Så risikoen for uheld er større end normalt.

Sportavle til Troldhede. 7.del.

Per arbejder med de sidste sporskifter på Troldhede.
Vi bliver ikke færdige i dag, da vi mangler de rigtige formodstande til dioderne. Der er kun til de første 4 skifter. Men Per og Jan er igang med at forbinde den sidste række skifter, så i aften kan vi køre ind på alle Troldhedes spor - dog uden sikker indikation på tavlen af sporstillingen (kontakterne bør dog vise skifternes stilling)
Der loddes både på sportavlens kontakter og på loddelisten.
Der er gang i den sorte tusch.
Sporene bliver lettere at se, når de er sorte.
Alle indlæg om sportavlen findes på link.

Sportavle til Troldhede. 6.del

Der loddes i røg og damp !
Per er igang med at lodde fælles stel til alle kontakter og dioder. Det er et langsommeligt og krævende job, da alle lodninger gerne skal være OK! i første huk. Der skal heller ikke være kortslutninger mellem diodernes uisolerede ben.
Når der er loddet stel alle de steder det er krævet, skal vi have drevene forbundet til kontakterne. De skal gerne bevæge sig i samme retning som kontakten. Det bliver også spændende om tilbagemeldingen fra skifterne fungerer, det er jo første gang vi prøver med direkte tilbagemelding.
Den sidste ledning til skifte nr.12 loddes på.
 Som sædvanligt - de to ledninger til det første skifte (nr.12 - spor 1 Herningenden af stationen) var byttet rundt, så skiftet stod ret når det skulle stå afvigende - efter omlodning fungerer det perfekt. Nu er det bare spændende om tilbagemeldingen også fungerer smertefrit.
Jan finder de rette ledninger på loddelisten, og Per forbinder dem til dioderne - tilbagemelding på skifte nr,12.
Loddelisten med ledninger til Cobaltdrevene. Ledningerne til skifte nr.12 er loddet fast og ført gennem bagpladen på sportavlen.
Tilbagemeldingen fungerer perfekt - her lyser skifte nr.12 i afvigende. Når der skiftes går der 4 - 5 sek. før sporet er skiftet - og dioderne skifter først når det er sket.
Alle indlæg om sportavlen findes på link.