Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Vores tur til Køge.

Jan og Flemming tog lige et smut til Køge søndag. Vi kørte fra klubhuset kl.7.00 og var fremme ved hallerne kl.9.50. Her var det trods alt let at finde parkering. Så vi var blandt de første gæster der kom ind.
Der var god plads mellem standene, så vi kunne hurtigt danne os et overblik. I hal 1 var det de to store amerikaneranlæg der fangede øjet. Medens Modelbanebanden, TT klubben, Spor 1 Sjælland og Foreningen Toget fyldte godt op i hal 2. Vi brugte et par timer på at lede efter gode tilbud, snakke med medlemmer fra andre klubber, se på standene før vi gik ud til Rishøj Idrætscenter. Her var det Hørtoftebanen, N-Club Finland, N-Modulgruppen (Vest, Syd & Vestsjælland, Nordvestsjælland), Spor 1 Wehrmacht og togklubben 1 : 32 der dominerede.
Efter en god time kørte vi med en "Århus Bybus" tilbage til Køgehallerne. Her blev Caféen besøgt, før vi igen gik på opdagelse.
Der var ikke mange nyheder på udstillingen. I H0 havde Lekbo HBS L 206, McK en Q-maskine og AC vogn, HK-modeller VLTJs Victoria og Hobbytrade (HMB) Guldager Station.

Flot privatbanemaskine fra Lekbo.

McK Q-maskine. Prototype-der vil ske ændringer på den endelige model.

AC - begge udgaver er planlagt.

Så er det  lige før Guldager kommer til salg.



Victoria fra HK-modeller.
Vi købte ikke det store, et byggesæt fra 87 gruppen og Märklins Off59 med 8 VW Käfer. Sidstnævnte ovenikøbet hos SMT. Det blev også til 2 Årets Model Krus.
Kl.15.30 gik det så hjemad igen.
Det var specielt ikke at udstille, men for første gang være alm. besøgende
Billedreportager fra hallerne flg. senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar