Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Vi bygger vinduesanlæg - Hos Dorthea.

Jan arbejdede igen med Ladby station og Flemming legede med sand og plantede birketræer - vi havde dog kun fået 2 birketræer med til Give, så den lille birkelund ser noget tom ud - men så har vi jo noget at bruge feriedagene til.

De 2 birke før og efter plantningen. Sand, "ukrudt" og limvand mellem skinnerne. Underkanten af taget males okkergult før montagen på Ladby Station.

Men vi kan trods alt være ganske tilfredse med dagens arbejde, selvom der desværre ikke var så mange der forstyrrede. Hagl, sne og is (frysende glatte vejbaner) virkede nok afskrækkende på folk der bor et stykke fra Give. Men der var alligevel en enkelt kunde der reddede dagens omsætning! i butikken.

Jan er i fuld sving med Ladby Station medens en kunde betragter det foreløbige resultat.
Flemming har plantet træerne men han mangler stadig at så resten af græsset.

Vi har sået græs eller smidt sand på alle de arealer hvor der ikke skal være veje + flere steder hvor der  senere skal køre Faller Car biler! 
Ladby Station og læssevejen er ved at være på plads, medens perroner, hegn og "standerens" have stadigvæk mangler.

Der mangler et par træer. Ladby Station er ved at være færdig. Græsset er sået i det sidste hjørne.

Resultatet af dagens anstrengelser ses herunder. Da de 2 vitriner også skal indpasses i anlægget er det begrænset hvad vi kan lave af narrestreger.

Så langt nåede vi denne gang - Vi vender frygteligt tilbage i det nye år!

Store opryddedag!

Da vi får besøg på mandag, er aftenen gået med at rydde op i værkstedet og nede på banen. Rensetoget, godstog med D-maskiner i forspand, E-maskine med godstog og MO-styrevognstog har alle været rundt på hovedsporet. Da vi endnu ikke er færdige med sportavle og drev på Varde station kan vi kun køre gennem stationen på spor 1. Så det bliver ikke den helt store forkromede kørsel vi kan præstere.
Troldhede kan bruges til rangering, men da vores nye tilbygning jo ikke er færdig er forbindelsen til resten af banen ikke for god.. Ansager og Nr.Nebel kan ikke anvendes til rangering, da modulerne kræver en større gennemgang, før alle drev fungerer som de skal og skinnerne skal vel også have en større rengøring før der kan køres på dem.

Spartling.

Efter en længere eftersøgning af den lille sorte gummiskål - det viste sig at den befandt sig hjemme hos Jan. Kom der endelig gang i påføring af spartelmasse. Pollyfilla støver enormt meget når det ikke er blandet med vand, også medens man blander det - så støvsugeren er kommet på overarbejde.
Men selvom man næsten ikke kan se at der sker noget, når spartelmassen presses ned i skruehuller, revner mellem plader samt i hjørner og afslag. Skrider det ret ensformige spartelarbejde alligevel fremad



En hel anden ting er værktøj og de sidste rester fra byggeriet. De bliver ved med at dukke op, så det er mere end svært at holde styr på hvor alt gemmer sig. Som det ses på billedet har vi da fået ryddet ganske pænt op!

Jan spartler den sidste kant i "kupéen".

Og så blev den "nye" dør monteret, så når alt er tørt, pudset og malet kan vi vælte den gamle gavl og komme igang med at bygge anlæg igen.