Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

Årets Banebørstedag i Næstved.

Vi kørte fra Krusbjerg lidt før kl.8.00. Første stop på vejen var Felderbanen i Bramdrupdam - vi hentede Spor og Baner, drak kaffe og kiggede på et par nyheder.
Efter en ½ time kørte vi så til Næstved - det gik fuldstændigt smertefrit.
Til Banebørstedagen var der som sædvanligt flere "boder" i "cykelskuret" + en ved siden af.

Inde på skolen var der også stande med salg.
Jernbanebøger.
Epokemodeller.
Hobbytrade (havde DCC D-maskine) + DWA
Samt et par småstande og en større med Næstvedklubbens salgsobjekter
Da jeg strejker på skibsværftet i dag, skal der helst være et skib på bloggen  - her en model af DSB færgen DAN.
Klubbens værksted - bemærk færgen bag Frichs skiltet.
Klubbens opholdslokale.
Banebørstedagen var velbesøgt. Der var bla.en længere kø da vi købte de obligatoriske frikadeller med kartoffelsalat. Det var heller ikke let at bevæge sig rundt nede ved anlægget, men jeg fik trods alt et par hundrede billeder i kassen.
Efter et par timer i Næstved gik det så hjemad igen.

Klubben i juni 2015.

Jan og Per arbejder for tiden med digitalisering, computerisering og automatisering af kælderen. Det går gnidningsfrit - vores 20 år gamle modem + program og en 15 år gammel computer kan styre togenes kommen og gåen i både  afgangs og ankomstristen. 2 klik med musen og computeren stiller den korrekte togvej.
Dekoratørerne har materialerne klar, så der kan laves grundlandskab - engangsklude, maling, jord/lim blanding og tossegræs. Grundlandskabet skal jo gerne være på plads til vores køreweekend i august. (Åbent Hus d.8 august)
Der er også flere bygninger på stationsområderne der banker på - Varde Station og Grindsted Station er nok de første. Derudover er der jo en mængde mindre bygninger ved og på stationerne.Langs Faller Car vejen skal der også bygges - her drejer det sig om en lille samling huse ved siden af teglværket samt et par tørrelader.
Varde station: I første omgang skal hovedbygningen bygges og der skal tag på ilpakhuset.
Der mangler 2 DSB beboelseshuse i baggrunden, remisen samt en håndfuld skure og kolonnehuse i forgrunden.
Ved Søvigsund mangler der sådan set ikke noget - og dog skorsten, TV antenne, 220V elmaster, kastanietræ, mødding, køkkenhave.
Ved Eventyrbroen er der et større område i baggrunden til højre der skal beplantes.
Mellem Varde og Tistrup er det stort set justering af ballast og reparation af helligdage der er på programmet.
Ved Bindeballe og teglværket mangler der meget: grundlandskab, købmandsbutik (landhandel), bøgeskov, 5 -6 huse.
Til venstre for kolonnehuset skal vi enten have en station (Gravlunde) eller et trinbræt. I baggrunden mangler alle bygninger på Nr.Nebel.
Gelænder og asfalt på viadukten samt et par læhegn og viadukten ved Gødsvang er klar.
Der mangler en række baggrundshuse bag Ansager Station.
Om et år skulle stationsbygningen i Grindsted gerne være tredimensional. 
De andre bygninger flg. løbende.
På Troldhede skal stationsforstanderens have laves, kartoffelcentralen og remisen mangler også.
Viadukten mangler gelænder, der skal være hede til venstre og et par småhuse til højre.